Terminal Link

Terminal Link er en international operatør, udvikler og investor i containerterminal-branchen, der tilbyder service af høj kvalitet, samtidig med at de optimerer terminalers økonomiske værdi og rentabilitet. Virksomheden blev etableret i 2001, og i 2013 blev den ændret til et joint venture mellem det franske rederi CMA CGM Group (51%) og den kinesiske havneoperatør China Merchants Port Holdings (49%). CMA CGM er det tredjestørste containerrederi i verden, og det har specialiseret sig i maritim lasthåndtering og i at dække ethvert shippingbehov gennem en omfattende infrastrukturopsætning af under-enheder. Terminal Link er koncernens havnedriftsenhed, som er ansvarlig for at opbygge, udvikle og drive et stadigt voksende netværk af terminaler på strategiske steder i hele verden.

https://assist-iot.eu/

The Malta Freeport Terminals (MFT) er et maritimt omladningsknudepunkt i Middelhavsregionen, som blev etableret i 1988. Da det er placeret, hvor verdens mest befærdede maritime ruter krydser hinanden, fungerer MFT som et fleksibelt center for store rederier, og det fungerer som hjemsted for container-terminal aktiviteter og lagerfaciliteter til containerhåndtering. Efter en privatisering af MFT i 2004 har MTF nu en stærk aktiestruktur bestående af Terminal Link (50%) og Yildirim Group (50%), som er en førende global og alsidig industrikoncern. Terminal Links og MFT's samarbejdsaktiviteter hjælper MFT med at give deres kunder en klar konkurrencefordel, der kombinerer fleksibiliteten ved globale forbindelser med effektiviteten af ​​lokal ekspertise.

Illustration 1: Terminal Link har ansvar for, at containerterminalerne er i drift 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen.

IoT-incitamentet

Terminal Links incitament til at udvikle deres IoT-løsning stammer fra den globale ambition om at omstille traditionelle shippingsystemer til et mere bæredygtigt og intelligent format. For Terminal Link er ambitionen drevet af et mål om at optimere den maritime industri ved at digitalisere terminaldriften på havnene for at opnå øget performance og effektivitet.

Digitalisering spiller en afgørende rolle for containerterminalernes fremtidige drift, og et meget krævende erhvervsklima lægger pres på alle aktører i det maritime økosystem for at gradvis at øge effektiviteten og reducere skadelige udledninger. Fremtidens udfordringer er store, men omhyggelige planlægnings-, implementerings- og styringsprocesser kan overvinde dem og vil give terminaler over hele verden mulighed for at forløse deres fulde potentiale. Aktører, der er seriøse med at organisere deres forretninger for at være rustet til fremtiden, foretager store investeringer i denne retning for at få etableret en effektiv infrastruktur på terminalerne og en automatisering af terminalaktiviteterne.

Terminal Link er også konstant på jagt efter at konsolidere sin position som en førende containeroperatør og stræber derfor efter at forbedre sine operationer for at få mest muligt ud af terminalområdet samt af havnens maskineri og udstyr. Med fremkomsten af ​​IoT-æraen var Terminal Link hurtig til at se teknologiens potentiale til at digitalisere modus operandi af deres operationer for at opnå øget performance uden at gå på kompromis med deres KPI'er. Skridt for skridt voksede en idé frem om at udvikle en platform, der understøtter driften af ​​terminalerne på den mest effektive og sikre måde. En sådan platform ville give virksomheden mulighed for at få adgang til information om KPI'er vedrørende deres operationer, som derved kunne udgøre udgangspunktet for at øge deres performance. Disse operationelle indikatorer, der dækker produktivitet, omkostninger og sikkerhed, er også kundens KPI'er, og for Terminal Link er kundetilfredshed det ultimative mål.

“Maskiner styres af en computer-PLC[2], og det kan man egentlig ikke rigtig forstå. Vi kan ikke forstå, at det er data – det er ikke brugbar information for os. Med IoT omsætter vi de rå data til information."

Francisco Blanquer, Innovation and Development Senior Manager hos Terminal Link

Drevet af revolutionen af ​​IoT sigtede Terminal Link derfor efter at blive i stand til at få adgang til data om operationel performance og at bygge en platform, der letter indsamling og justering af dataene samt oversættelse af data til information, der er forståelig for andre maskiner, andet udstyr, anden software og endda af mennesker.

Illustration 2: Med næsten 2.500 m operationelle dybvandskajer er Malta Freeport klar til effektivt at betjene 23.000 skibe.

“Det handler om drift, og her er der plads til forbedringer – det var vores udgangspunkt. Tre versioner senere er vi nu på Malta med en big data-platform, der forbinder alt udstyr gennem IoT."

Francisco Blanquer, Innovation and Development Senior Manager hos Terminal Link

For Terminal Link er MFT den absolutte flagskibsterminal for maritime operationer med hensyn til volumen, kapacitet og fleksibilitet. Derfor har Middelhavsfrihavnen været en oplagt terminal for den videre udvikling af den digitale platform.

Illustration 3: Malta Freeport har en minimal omledningsafstand på kun seks sømil mellem Gibraltar og indsejlingen til Suez-kanalen, hvilket gør den til et vigtigt strategisk punkt, hvor Middelhavets sejlruter krydses.

MFT er placeret, hvor Middelhavets sejlruter krydses, mellem Gibraltar og indgangen til Suezkanalen, hvilket gør MFT til det perfekte sted at flytte last fra et skib til et andet. Med sine 20 kajkantkraner og 60 kraner på gummidæk har MFT kapacitet til at betjene fartøjer med en størrelse på 23.000 TEU og en kapacitet på 3,6M TEU. Men MFT er tæt på at nå sin maksimale kapacitet med hensyn til areal. Det påvirker i høj grad driften, da hele terminal-arealet stort set er i brug, og da der næsten konstant er trafikkaos, hvor alt nogle gange går helt i stå. Når alt går i stå, falder produktiviteten brat, og terminalens operationer kan ikke udføres. Med mere end 2.000.000 containere omladet hvert år, fra 130 oprindelsessteder til 130 destinationer, giver kompleksiteten af ​​operationerne daglige udfordringer. Derfor kan en veludviklet digital platform spille en grundlæggende rolle for at konsolidere MFT’s position på markedet for containerhåndtering på Middelhavet.

I den videre udviklingsproces må Terminal Link imidlertid nok indse, at det at konvertere terminaloperationer til et digitalt format er en ret kompleks opgave, som kræver en enorm mængde data, der skal være korrekt og præcis for at have værdi for slutbrugeren. Monitorering af en terminal kræver en stor mængde IoT-enheder, der hver sender to beskeder i sekundet, med hundredvis (400-600) af dataattributter pr. besked, der genererer omkring 80 millioner datapunkter pr. dag og pr. maskine. For at behandle en så enorm mængde data i realtid skal platformen være meget kraftfuld og have flere computerknudepunkter, der arbejder sammen. Selv når alle data er blevet behandlet, er den næste udfordring at få udarbejdet en "menneskevenlig" gengivelse af den digitale information.

“Det er en revolution: fra maskine til maskine uden menneskelig indblanding. Man behøver ikke nogen til at indtaste dataene, kontrollere dataene, overvåge dataene. Data er der bare! …De kommer direkte fra den fysiske maskine.”

Fernando Querol, Chief Operational Officer ved Malta Freeport Terminal

Terminal Link udvikler løbende den digitale platform, som er vokset frem med støtte fra projekter, samarbejdspartnere og endda konkurrenter. Implementeringen af den seneste version af platformen blev påbegyndt i begyndelsen af ​​2020, og fuld implementering forventes afsluttet i sommeren 2022. På nuværende tidspunkt findes der ingen kommercielt tilgængelige løsninger, der gør det muligt for operatører at administrere data om terminalers performance, og i sammenligning med konkurrerende aktører i det øvrige maritime økosystem mener Terminal Link, at de har en ledende rolle i digitaliseringen af ​​branchen baseret på IoT og big data.

IoT-løsningen

Løsningen er afhængig af en stor mængde data, der indsamles på havnen. Denne dataindsamling foretages af PLC'er, som er indbygget i terminalmaskinerne og terminal-udstyret, samt sensorer, som er placeret strategiske steder på terminalfaciliteterne. Datasignaler opsamles og transmitteres hvert sekund til en IoT 2040 Gateway. Gateway’en samler og behandler sensor- og PLC-signalerne og oversætter rådataene til to typer information:

• Hurtige og direkte registersnapshots: Snapshots af status for en maskine sekund for sekund, der viser, hvad en specifik maskine udfører i et bestemt sekund.
• Tæt registrering af hvad der sker mellem forskellige operationer: Information om status for en containerflytning, der viser forløbet af en specifik flytning af en specifik container.

Hver gang en kran flytter én container, bliver der dannet 600 indikatorer for den pågældende flytning, såsom tidspunktet for flytningen, vægten af det ​​flyttede, energiforbruget af flytningen osv. Databehandlingssystemet i gateway’en kan derved plotte alle terminaloperationer. Det fungerer desuden som et forbindelsespunkt til skyen ved hjælp af Wi-Fi, hvorved en hurtig transmission af dataene i realtid bliver mulig. Terminal Links platform forener, lagrer og behandler informationen yderligere i en Elasticsearch-database.

Platformen bruger åbne TIC-protokoller til at understøtte dataintegrationen med tredjeparts services og informationssystemer, hvilket gør det muligt for terminaldrift-informationen at flyde frit mellem de mange aktører, der er knyttet til havnen. TIC er en forkortelse for Terminal Industry Committee 4.0, som er en sammenslutning, der arbejder for at fremme og klarlægge definitioner af ​​standarder for havneindustrien. Disse standarder gør det lettere at forbinde en platform til tredjepartssystemer via API [3], hvilket er af afgørende vigtighed for Terminal Link og for at industrien fuldt ud kan høste fordelene ved IoT og rentabiliteten af ​​digitaliseringen.

Illustration 4: Aktiverende teknologier til Terminal Links platformsløsning.

De enorme mængder data, der beregnes af platformen, vises via brugerens foretrukne grænseflade på tre niveauer:

1. RÅDATA: den enorme mængde data, der indsamles af sensorer og PLC'er, behandles, aggregeres og vises på en forenklet måde, idet dataene grupperes pr. gang, pr. enhed og pr. sensor i realtid.
2. FLYTNINGSDATA: rådataene behandles for at skabe hundredvis af KPI'er pr. flytning (flytningen er den grundlæggende KPI-måling for terminaloperationer), og metadata tilføjes for at forbinde forskellige registreringer af bevægelser vedr. for eksempel maskine, chauffør, fartøjsbesøg, container-nummer osv.
3. GLOBALE KPI'er: behandling af de ”granulerede” flytningsdata tillader yderligere aggregering af information pr. flytning, relationerne mellem dem og metadataene, hvilket muliggør en generering af nye KPI'er på et højere globalt niveau, såsom flaskehalseffektivitet og terminalens overordnede effektivitet, som tidligere var umulige at beregne og måle.

Illustration 5: Dashboards visualiserer de tre niveauer af data: fra rådata til flytningsdata til globale KPI'er i realtid.

Platformen viser næsten ethvert relevant parameter: Bevægelsesdata, status, løfteåg, hejseværk, trolley, motor, timere, effekt, energi. Business Intelligence-software bruges til at vise de rå data i et grafisk, læsevenligt format på tværs af tid og/eller bucket i relation til enhver metadata-parameter (f.eks. arbejde, kørsel, tomgang, øko-forbrugsstatus og eventuelle optællinger af f.eks. bevægelser, kasser, cyklusser og/eller omkostninger). Dashboards omgrupperer alle disse visualiseringer på én side, så brugeren kan se alle relevante data organiseret, justeret og synkroniseret i realtid. Dashboard-tilpasningen gør det også lettere at vise relevante og simple KPI'er og grupperede KPI'er, dvs. pr. koncept, maskine, chauffør, fartøj osv., samt tendenser, statistikker, heat maps, rankings og meget mere, der visualiserer konceptet på tværs af tid og sted af drift, maskiner og udstyr.

“Du klikker, og du har alt, men det betyder ikke, at du har alle løsningerne dér. Dataene i sig selv betyder ikke noget.
Så det er op til os at tage dataene og bruge dem.”

Fernando Querol, Chief Operational Officer ved Malta Freeport Terminal

I øjeblikket benytter platformen kunstig intelligens (AI) til at automatisere informationsstrømmene, men ikke (endnu) til at automatisere operationerne. Derfor kommer løsningerne ikke af sig selv, og menneskelig indgriben er stadig nødvendig. Informationerne er ikke desto mindre et tilstrækkeligt udgangspunkt for at forbedre den operationelle performance, og informationerne giver en indsigt, der støtter de beslutninger, som mennesker må tage, hvilket gør, at det er lettere for medarbejderne at undersøge de grundlæggende årsager til eventuelle problemer, og derved kan de gribe ind og løse operationelle problemer og evaluere, hvad der er de optimale løsninger.

Illustration 6: Terminal Link understøtter MFT's mission om at drive et omladningsknudepunkt, idet de til fulde udnytter Maltas strategiske position i Middelhavet og dermed bidrager til at øge regionens centrale indflydelse i det globale handelssystem.

Resultatet af IoT-løsningen

Udviklingen af ​​Terminal Links løsning bidrager klart til den globale ambition om at ændre traditionelle shippingsystemer til et mere bæredygtigt og intelligent format. Ved at digitalisere terminaldriften på havnene, og dermed opnå større ydeevne og effektivitet, sætter Terminal Link turbo på idéen om effektiv sammenkobling og automatisering i terminalaktiviteter, hvilket lægger grundlaget for en optimal drift af den maritime industri.

Platformen udgør et brugbart værktøj til at konsolidere positionen som førende containeroperatør og omladningsknudepunkt i Middelhavet ved at understøtte Terminal Link i at udføre sikker, pålidelig, hurtigere og mere effektiv terminaloperation, og den understøtter også MFT i at levere Just-In-Time containerløsninger, der gør dem i stand til at overholde tidsplaner, reducere driftsomkostninger og fortsat yde god service med fokus på deres kunder.

“Teknologien har været med til at gøre det muligt at forbinde maskiner med mennesker."

Francisco Blanquer, Innovation and Development Senior Manager med Terminal Link

Teknologiens evne til ikke kun at lette maskine-til-maskine-kommunikation, men også maskine-til-menneske-oversættelse gør det muligt for mennesker at udføre:

• Driftsstyring: skærmbaseret observation, sporing og måling af parametre for de fysiske operationer.
• Materiel-styring: registrering af maskiners og andet udstyrs fysiske placering og status, samt hvordan maskiner og udstyr bruges ved flytningen af containere.

Set i lyset af at mere end 95 % af terminaloperationerne er manuelle, er det uvurderligt at have automatiseret indsamling, behandling og visning af data. Det giver nøjagtig realtidsinformation til planlægning, styring og tracking af operationer i alle terminalfaciliteterne.

Værdien af ​​Terminal Links platform er i form af kontinuerlig profit, som stammer fra indtægter fra shippingkunders betaling for brug af havnefaciliteterne og servicedriften på terminalen. Denne indtægtsmodel vil gavne både Terminal Link og MFT i fremtiden, da platformen kører på cloud-baseret software og derfor ikke kræver yderligere dyre investeringer, efter at løsningen er fuldt implementeret. Indtil da er parterne bevidste om, at det fulde setup stadig er i proces, og de beslutter indtil videre ikke noget, som blot er baseret på de umiddelbare dataresultater, som løsningen genererer. De er dog i en forberedende fase med hensyn til planlægningen af ​​datahåndtering, velvidende om, at det kan være den største udfordring at vide, præcis hvad de skal kigge efter blandt de enorme mængder data. Så snart løsningen er fuldt implementeret, og alle data er tilgængelige, vil Terminal Link derfor være i stand til – fra første færd – at bruge dataene til at understøtte beslutninger og arbejde målrettet med deres KPI’er.

“Forestil dig, at du har alt! Men alt er ingenting, hvis du ikke bruger det rigtigt. …Du skal analysere dataene. Så det første spørgsmål er, hvad vil jeg? Hvad har jeg brug for?"

Fernando Querol, Chief Operational Officer ved Malta Freeport Terminal

Illustration 7: Hvert enkelt dashboard viser både enkelte og grupperede KPI'er pr. koncept, maskine, chauffør, fartøj etc., samt tendenser, statistik, heat maps, rankings etc. så de kan ses på tværs af tid og sted.

De primære brugere af platformen er ledere af terminalens drift, og lederne har gavn af vigtige informationer om driften, som vises i realtid, og de kan få en fornemmelse af enhver situation via en digital tvilling – en digital visning af maskiner, udstyr og processer, der er en del af containerterminalen. Udover at dette understøtter beslutningstagningen med hensyn til at sikre, at containerhåndteringen udføres så hurtigt og effektivt som muligt, har det to vigtige resultater:

• Kontinuerlige forbedringer: Baseret på det nye niveau af informationer er operatørerne i stand til at definere og spore KPI'erne for driftsoptimering samt planlægge fremtidige operationer i god tid, samtidig med at brændstofforbruget effektiviseres og omkostningerne reduceres.
• Procesautomatisering: Baseret på digitaliseringen af ​​terminalen er operatørerne i stand til at facilitere en nem overgang til procesautomatisering, der øger effektiviteten og implementeringen af JIT-ressourcer, hvilket eliminerer operationelle.

Sekundære brugere af platformen er shippingkunder, som også har gavn af platformen med hensyn til Terminal Links og MFT's evne til at levere avanceret service, reducere omkostninger og optimere driftstid. Selvom løsningen på nuværende tidspunkt er implementeret i et lukket miljø, planlægger Terminal Link at gøre platformen åben for at samle alle aktører i det maritime shippingsystem, hvilket gør det nemt at dele realtidsinformation og at samarbejde. Dette vil sætte MFT i stand til på en sikker måde at dele data med partnere, herunder transportører, havne, terminaler, operatører og andre interessenter, hvilket kan forbedre koordineringen, planlægningen og prognoserne i de maritime værdikæder.

Ved at integrere IoT i den traditionelt analoge terminaldrift ruster Terminal Link MFT – og i fremtiden også andre havne – til at allokere ressourcer bedre, spare tid og ressourcer, forbedre deres performance og i sidste ende levere mere værdi til deres interessenter. Løsningen moderniserer hele branchen og etablerer et nyt udgangspunkt for den kommende udvikling.

“Vi skaber udgangspunktet for en Big Data-mentalitet for det næste skridt, der kommer, som er AI."

Fernando Querol, Chief Operational Officer ved Malta Freeport Terminal

Terminal Link mener dog, at brug af AI stadig er for tidligt for branchen, og at det indtil videre hverken er muligt eller ønskeligt at fuldautomatisere terminaldriften. Hvis noget går galt, når man flytter en 40-tons container, kan folk blive dræbt – og Terminal Links høje prioritering af sikkerhed på arbejdspladsen er uden sidestykke. Derfor er virksomheden endnu ikke klar til fuldstændig at udelukke brugen af menneskelig intelligens, men de er faktisk klar og fuldt ud i stand til at forene den med teknologien.

Derfor skaber den digitale platform en ny digital æra for driften af ​​Terminal Link og MFT, der i sidste ende sætter dem i stand til at øge effektiviteten og deres performance i deres kerneleverancer af service, tidsoverholdelse og bæredygtighed på lang sigt, samtidig med at de konsekvent realiserer KPI'er for produktivitet og omkostninger, og også samtidig med at de fortsat har stor fokus på kundetilfredshed.

Illustration 8: Digitale tvillinger og avancerede varmekort genereres takket være IoT-teknologien, der forbinder næsten alle operationer og udstyr på terminalen.

Læring vedr. best practice

Siden Terminal Link introducerede deres løsning og værdien ved at integrere IT i terminaloperationer, er digitaliseringsparatheden af ​​det maritime økosystem steget støt. Mange iterationer har fundet sted, siden den første version af platformen blev udviklet, og Terminal Link har lært meget undervejs. Noget af denne læring kan have værdi for andre innovatører i IoT-økosystemet.

At tilbyde en IoT-løsning til en meget konventionel branche er en stor udfordring med hensyn til brugeraccept. Manglede oplevelse af brugervenlighed og anvendelighed er ofte et problem, fordi brugerne bliver bedt om at ændre adfærd og lære et nyt digitalt sprog.

“Hovedproblemet ved indførelsen af ​​teknologi er ikke omkostningerne eller installeringen eller serverne eller softwaren. Problemet er, at folk skal kunne lære at arbejde med data, og det tager tid.”

Francisco Blanquer, Innovation and Development Senior Manager hos Terminal Link

Derfor har en vigtig organisatorisk læring for Terminal Link været vigtigheden af ​​at bruge kræfter på at forklare og overbevise de påtænkte brugere om den ægte nytte og værdi, som platformen er i stand til at generere. Selvom det i starten var vanskeligt, ser de nu en vis bevægelse i branchen, der begynder at acceptere, at dataindsigt og datadeling er en kilde til gensidig værdiskabelse.

Terminal Link anser en række punkter for at være afgørende for succesen af deres IoT-løsning. Med udgangspunkt i udviklingen af ​​den digitale platform og de allerede opnåede resultater er disse punkter samlet i følgende liste med anbefalinger:

1. Vis hvad værditilbuddet kan for at fremme implementeringen af det

Mange maritime aktører er ikke villige til at dele data med andre i branchen. Denne modvilje stammer fra en manglende forståelse af cost-benefit-regnestykket ved åbent at dele data i værdikæder – hvilket er en udbredt tendens i mange traditionsbundne brancher – og hvilket får mange aktører til at være tilbageholdende med at indføre IoT-baserede løsninger. Det generelle krav fra aktørerne er at kunne se resultater og/eller aktualisere værditilbuddet, før de foretager investeringen.

“Men hvad kommer først, hønen eller ægget?
Hvordan kan jeg give dig en fordel, hvis du ikke giver mig dataene?”

Francisco Blanquer, Innovation and Development Senior Manager hos Terminal Link

Ud fra Terminal Links erfaringer er det et spørgsmål om at overbevise de rigtige mennesker. IoT-innovatorer skal finde de rigtige mennesker, både i og uden for virksomheden, og vise dem værdien af ​løsningen. Når en kritisk masse er overbevist, kan man derefter præsentere løsningen for resten af virksomheden.

2. Standarder for interoperabilitet

Standarder er afgørende for at få et fælles sprog, der muliggør interoperabilitet og dataudveksling mellem systemer og/eller enheder. Inkorporeringen af ​​fælles standarder i udviklingen af IoT er en forudsætning for en mere udbredt anvendelse af forskellige løsninger i andre brancher, og det er noget, som Terminal Link har brugt megen tid og mange kræfter på, og som de har prioriteret højt. I forlængelse heraf understreger virksomheden, at standarder ikke kun skal lette maskine-til-maskine-kommunikation, men også maskine-til-menneske-kommunikation.

“Vi har brug for standarder! Og det skal være meget menneskelige standarder, ikke kun maskinstandarder. …for at få indført IoT og teknologi hos alle brugere er vi nødt til at finde den rette kommunikationsmåde. Det skal være meget enkelt og nemt."

Francisco Blanquer, Innovation and Development Senior Manager hos Terminal Link

Terminal Link råder endvidere IoT-innovatorer til at huske på, at standarder i sidste ende kan begrænse vækstprocessen i forretningen, hvis de ikke støttes proaktivt – standarderne i dag er muligvis ikke standarderne i fremtiden.

3. Ændr branchens tankesæt via en fælles indsats

Den maritime branches lange tradition for at være ”sin egen herre” og traditionsbunden stikker dybt, hvilket forstærker modstanden mod digitalisering og implementering af teknologiske løsninger. Tilbøjeligheden til ikke at være så innovativ er en udfordring, der ses i forskellige grader, og der er ”lommer” i alle brancher, der langsomme med hensyn til at realisere de potentielle værdier af nye tiltag. For at løse denne udfordring anbefaler Terminal Link IoT-innovatorer at engagere aktørerne i branchen og altså ikke begrænse det kun til samarbejdspartnerne, men inkludere enhver aktør på ethvert niveau – endda konkurrenter – for at ændre tankegangen og for at hele branchen får del i den øgede værdiskabelse.

“Dette er en ændring i tankegangen, som ikke er let.
Forsøg ikke at gøre det alene. Du kommer ikke til at ændre tankegangen i en hel branche alene."

Francisco Blanquer, Innovation and Development Senior Manager hos Terminal Link

Illustration 9: Malta Freeport dækker et samlet areal på 771.000 m2 og har en terminalkapacitet på 3,6 TEU.

Terminal Links digitale modenhed

Illustration 10: Digital Maturity Radar Chart: Vurdering af Terminal Link, foretaget af Francisco Blanquer, Innovation and Development Senior Manager.

Terminal Link har et middel-niveau af digital modenhed med en samlet score på 2,70. Scoren kan forklares ved, at det er Terminal Links generelle operationer, der er blevet vurderet, og derved afspejler scoren ikke denne specifikke use case om Malta Freeport Terminal. Scoren indikerer, at virksomhedens digitale potentiale er relativt modent, men at virksomhedens performance ligger under gennemsnittet for transportsektoren generelt.

The Digital Maturity Assessment Tool er ophavsretligt beskyttet af lektor og ph.d. Annabeth Aagaard, leder af The Interdisciplinary Centre for Digital Business Development ved Aarhus Universitet. For at få kortlagt din virksomheds digitale modenhed, kan du klikke her.

Slutnoter

[1] TEU (Twenty-foot Equivalent Unit): måleenhed for lastkapacitet. TEU er en upræcis måleenhed for lastkapacitet, der ofte bruges til containerskibe og containerhavne.

[2] PLC (Programmable Logic Controller): elektronisk enhed, der styrer driften af ​​en maskine eller proces. PLC'er er regulatorer til generelle formål, og de kan styre og overvåge flere input/output-systemer.

[3] API (Application Programming Interface): brugergrænseflade, der gør det muligt for to stykker software at kommunikere. Kan bruges til webbaserede systemer, operativsystemer, databasesystemer og computerhardware til at få adgang til data, serversoftware eller andre applikationer.

Noter om ophavsret: © 2020 – 2023 EU-IoT Consortium.

Dette materiale er produceret som en del af EU-IoT-projektet, bevilling-ID 956671, og det er finansieret via Horizon 2020 Framework Programme under emne-ID ICT-56-2020.

EU-IoT er den europæiske IoT Hub. EU-IoT-projektets formål er at udvikle et bæredygtigt og omfattende økosystem for Next Generation Internet of Things.

Source of origin: Information to document this use case originates from the H2020 call: ICT-56-2020 Next Generation Internet of Things (RIA); Project ASSIST-IoT 957258; Period: 01-11-2020 to 31-10-2023; EC contribution 6.3 mil. EUR.